Hvad er The Shadow Process?
Konfronterende og kærlig.
Dyb og mørk.
Frisættende og let.
Tårer og grin.
The Shadow Process Workshop er en ny begyndelse.
Det er en tre-dages udforskning af alt det, der holder dig tilbage fra at være den, du gerne vil være. En udforskning af alt det, der står i skyggen. En udforskning af hemmeligheder, projektioner, skam og vrede. Men også en udforskning og genopdagelse af uforløste drømme og uudnyttede resourcer og egenskaber.
The Shadow Process er også Debbie Fords livsværk. Hun skabte workshoppen for over 15 år siden, og selvom Debbie ikke selv er her til at levere den, lever budskabet videre; Don’t be afraid of the dark. You can’t change what you are not willing to face.
Workshoppen bliver ledet på dansk af Pernille Melsted og afholdes kun én gang om året.
The Shadow Process er en tryg, dybdegående, gennemprøvet process, der består af tre faser:
1) unconcealing
2) owning
3) embracing
Med andre ord:
afdæk (det, der er gemt i skyggen),
tag ejerskab (for det fornægtede)
og rum (alt hvad du er).
I løbet af tre dage kommer du full circle fra mørke, skam og vrede til accept, tilgivelse, frihed og masser af lys for enden af tunnelen.
Carl Jung, den oprindelige skyggemester, sagde:
“Emotion is the chief source of all becoming-conscious. There can be no transforming of darkness into light and of apathy into movement without emotion.”
The Shadow Process er en workshop, der i dén grad handler om emotions – følelser.
Især dem, vi har undertrykt, gemt, skjult eller fortrængt. Og derfor er det også en workshop, der ikke handler om at tænke og analysere, men om at mærke.
Du bliver ledt gennem guidede visualiseringsøvelser, du får tid til at processere og en sjælden mulighed for at være alene med dig selv i et rum fuld af andre. Du lukker øjnene. Du lytter. Du mærker. Og du rækker hånden op, hvis du vil have Kleenex.
Du er helt tiden i din egen process. Pauserne er ‘silent breaks’. Ingen small talk. Ingen rundkredsøvelser, hvor du skal præsentere dig selv. Du er ’historieløs’ på The Shadow Process – forstået på den måde, at du kun kender de andre deltageres fornavne.
Du får nærende måltider, du bliver passet på og støttet af et team af erfarne assistenter, der alle er uddannet af Debbie Ford. Du er på alle måder i trygge, kompetente hænder.
Hvornår har du sidst været alene med dig selv i tre dage – uden tv, telefon, internet, facebook, indkøb, madlavning og andre praktiske gøremål?
Hvornår har du sidst været stille og intim med dig selv i tre dage?
Hvornår har du sidst givet plads til det, der ligger under overfladen og ulmer?
The Shadow Process er på mange måder et retreat – og på samme tid en virkelig effektiv detox – af gammelt møg, gamle tanker, gamle overbevisninger og gamle forestillinger om hvem du er og ikke er og hvad du kan og ikke kan.
Du forlader weekenden med nye øjne og ører, en ny forståelse af dig selv (og andre) og en følelse af ydmyghed, dyb taknemmelighed, fred og ikke mindst frihed. Frihed til at være den, du er. Og til at gøre det, du godt ved, du skal gøre.
Pernille & team
*Pernille Melsted er en ud af kun tre personer på verdensplan, der er uddannet personligt at Debbie Ford til at lede The Shadow Process. Pernille har ledet workshoppen sammen med Debbie Ford fem gange i København i perioden 2008 – 2012. Det er fjerde gang at The Shadow Process udbydes på dansk.
Læs mere om Pernille Melsteds kurser her: pernillemelsted.com
Få nyheder og tips om familierådgivning direkte i din indbakke. Du har mulighed for at få 30 minutters rådgivning uden beregning, når du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev.
Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.