Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om hypnoterapi og hvordan det kan hjælpe dig.
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig på 51791111 eller på sophie.rask@mindjourney.dk.
Hypnose er en indadvendt og fokuseret tilstand, som er helt naturlig, og som vi oplever mange gange dagligt. For eksempel lige inden vi falder i søvn eller lige inden vi vågner helt op. Det sker også, når vi dagdrømmer på toget eller er dybt fokuseret på noget, så vi glemmer både tid og sted. Når du ligger på stranden, og lydene af havets bølger, menneskers samtaler og børn, der leger, flyder sammen til en samlet oplevelse – det er også en hypnotisk tilstand. Læs mere her.
Vi begynder altid med en grundig samtale om, hvad du ønsker at forandre. Jeg vil stille dig nogle spørgsmål, som det er vigtigt, at du svarer så konkret på som muligt. Dine egne ord vil nemlig blive brugt i hypnosen, så det er vigtigt, at de er meningsfulde for dig.
Derefter går vi videre til selve tranceforløbet, hvor jeg roligt guider dig ind i en rolig og afslappet indadvendt tilstand, der gradvist bliver dybere og mere afslappende. Under den dybe hypnose anvender jeg forskellige teknikker for at hjælpe dig med at opnå den ønskede forandring.
I sessionen bliver der både anvendt både psykoterapi, NLP og Hypnose som værktøj, derfor vil der ikke være Hypnose ved hver session.
Tværtimod.. Hypnose er en tilstand af dyb afslapning, som er rigtig godt for både krop og hoved. Det værste, der kan ske, er, at du falder i søvn, og i så fald skal jeg nok sørge for at vække dig igen.
Du kan altid bevæge dig, hvis du ønsker det, men du kan opleve en så dyb afslapning, at det føles som om, det kræver ekstra energi at gøre det. Det er lidt som når du lige er vågnet om morgenen og stadig føler dig tung og træt i kroppen. Men du vil aldrig være “låst fast”.
Du aldrig mister kontrollen. Dit bevidste sind er altid til stede og kan reagere, hvis du oplever noget, der føles grænseoverskridende eller ubehageligt. Du kan til enhver tid vælge at afbryde sessionen.
Under hypnosen vil din tilstand skifte. Nogle gange vil du være dybt afslappet og fokuseret, mens du andre gange vil føle dig helt vågen. Det kan derfor føles, som om du aldrig har været helt nede i dyb afslapning, selvom det ikke altid er tydeligt for dig selv. Nogle mennesker husker hele sessionen, mens andre har svært ved at huske visse dele. Det er meget individuelt.
Hypnose kan helt sikkert hjælpe med mange forskellige problemstillinger, men det er vigtigt at forstå, at den kun virker, hvis du selv er fuldt ud indstillet på at ændre en bestemt adfærd eller skabe en forandring i dig selv. Hvis du for eksempel ikke er helt sikker på, om du vil stoppe med at spise sukker, drikke cola, ryge osv., kan hypnosen ikke gøre det for dig. Du skal have et reelt ønske om forandring og være motiveret for at lade den ske. Se hvilke problematikker jeg oftes arbejder med i klinikken her.
Det er min overbevisning at alle kan komme i Hypnose ja, men det er altafgørende, at der er tillid mellem terapeut og klient.
Hypnose er jo en naturlig tilstand, som vi alle kender fra hverdagen. Det kræver ikke, at man kan “give slip” på en bestemt måde – blot at man er villig til at samarbejde og følge guidningen fra terapeuten.
Der er selvfølgelig nogle der har ekstrem modstand over for hypnose, og bevidst modsætter sig, og så kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre. Men bare det du lukker øjenene, trækker vejret dybt og har en indadvendt fokuseret tilstand, eks fokus på din vejrtrækning, så er du ellerede der godt på vej ind i en hypnotisk tilstand.
Læs mere om “Kan alle blive hypnotiseret” her.
En session tager som oftest 60–90 minutter. Dog tillader jeg mig at arbejde med frie rammer, således at hvis vi er i gang med noget vigtigt, stopper jeg ikke sessionen, blot fordi tiden er gået. Derfor kan det nogle gange ske, at sessionen kommer helt op på 120 minutter. Det er derfor vigtigt, at du husker at give besked, hvis du har en bagkant. Den første session tager oftest længst.
Sessioner med børn og unge er oftest kortere, da det for mange i den alder kan være svært at koncentrere sig i så lang tid ad gangen.
