Baggrund & Uddannelse

Min egen Rejse

Det hele startede med, at jeg i sin tid lærte at meditere. Jeg blev vildt overrasket over, hvordan denne indre, fokuserede tilstand fik mig til at tænke mere klart. Pludselig blev det meget nemmere for mig at tage vigtige beslutninger, og som en bonus føltes det, som om hele nervesystemet fik en velfortjent pause.

Jeg blev drevet af en nysgerrighed på, hvordan vores krop og sind hænger sammen. Hvordan vores tanker, følelser og adfærdsmønstre kan forme os – men også hvordan vi kan skabe forandring, når vi tør gå bag om bevidstheden og åbne op for det, der ligger skjult.

Min nysgerrighed inden for feltet har gennem årene ført mig dybt ind i Hypnose, NLP og Psykoterapi. Som en sidegevinst har jeg også kastet mig over spiritualiteten. Ikke fordi jeg nødvendigvis bruger det direkte i mine sessioner med klienter, men det kan være en fordel for de klienter, der selv er spirituelle, eller som f.eks. spontant går i hypnose til tidligere liv for at finde løsningen på en udfordring.

For mig handler spiritualitet mest af alt om energi og taknemmelighed, som man kun kan tilgå, ved at sætte sit tempo ned i gear. Eks. Ved daglig praksis med meditation. Jo mere ro du får i nervesystemet og jo mere du formår at vende dit fokus mod det positive i livet, jo mere positiv energi udsender du – og desto mere positivitet tiltrækker du. 
Sagt med andre ord: jo mere ansvar du tager for dig selv, og jo mindre du står i en offerrolle, jo lettere bliver det at leve autentisk og med respektfuld egenomsorg. Det er her, du står stærkt og hviler i dig selv.

På mange måder minder hypnose om meditation. At skabe denne indre tilstand af ro i nervesystemet er netop dér, hvor vi mennesker lader op. Der er jo en grund til, at vi alle skal sove og lade op hver eneste dag for at kunne fungere. Når du mediterer eller er i hypnose, er kroppen i den samme type ro som under søvn – men dit sind er stadig vågent. Netop denne vågne, men afslappede tilstand = hypnose – har især vist mig, hvor stærk en indre kraft vi alle bærer på. Når vi arbejder med underbevidstheden, kan vi få adgang til ressourcer, styrke og ro, som vi måske ikke anede, at vi havde.

Det vigtigste for mig er at skabe et trygt rum, hvor både psyken og sjælen bliver mødt. Mine sessioner tager altid udgangspunkt i klienten, hvor både det jordnære og det intuitive får plads. På den måde får du som klient en helhedsorienteret tilgang, der åbner for forandring – både i krop, sind og hjerte.

Sophie Rask, indehaver af Mindjourney.

Uddannelser

Psykoterapeut uddannelse Psykoterapeut Akademiet / Allerød.
(August 2025 – 2027) 

Master Neuro Hypnoterapi Hypnoseskolen / Allerød
(August 2024 – August 2025) 

Master NLP Practitioner Hypnoseskolen / Allerød
(August 2024 – August 2025) 

Personlig & Spirituel Healer uddannelse
Hos Anja Danica
(Januar 2025 – Januar 2026)

Basis Neuro Hypnoterapi
Hypnoseskolen / Allerød
(August 2023 – August 2024) 

Basis NLP Practitioner Hypnoseskolen / Allerød
(August 2023 – August 2024) 

Den spirituelle leder uddannelse Rikke Hertz Counseling
(September 2022 – juni 2023) 

Markedsføringsøkonom
KEA Københavns Erhvervs akademi
(2005 – 2007)

Specialiserede kurser

Hypnose for Børn og unge
Hypnoseskolen / Psykoterapeut akademiet (2025) 

Regression
Hypnoseskolen / Psykoterapeut akademiet (2025) 

Reiki 1 & 2
Hos Anja Danica (2025) 

Conscious Evolution: Healing Our Selves, Healing Our Planet
Bruce Lipton (2024)

MSC Mindful Self-Compassion Compassion Company (2022) 

MBSR Mindfuld Baseret Stressreduktion Hos Lars Damkjær (2021) 

Grundlæggende ledelse
CFL (Center for ledelse) (2021) 

Adfærdspsykologi / Adfærdsdesign
Hos Bro Behavior (2021)

Hvad vil det sige at være uddannet hypnoterapeut hos Hypnoseskolen?

Hypnose Skolen & Psykoterapeut Akademiet lægger stor vægt på kvalitet, etik og en terapeutisk tilgang, der er både ydmyg og respektfuld over for klienterne. Uddannelserne kræver omfattende egenterapi, øvesessioner med klienter, rapportskrivning, supervision samt deltagelse i faglige studiegrupper. Undervisningen er på et højt fagligt niveau, og både Neuro Hypnoterapeut-uddannelsen og NLP Practitioner-uddannelsen afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen.
Jeg er medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter – FaDP.

Din rejse mod personlig vækst starter her

Book en personlig og målrettet session med mig, hvor vi arbejder sammen om at ændre uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og genopdage din tro på dit dybeste potentiale.