Når et barn ikke bliver set, mødt og hørt, mærker det ensomheden snige sig ind i deres krop, som en effektiv dæmper på livsglæden. Freud sagde; det værste du kan tage fra børn er deres livsglæde.
Den erfaring har sat sig i mig, som en måde jeg passer på mig selv når jeg bliver presset. Jeg bliver stille og trækker mig ind i ensomheden. Men det er ikke et rart sted at være.
Med min sammenbragte familie der består af dine, mine og vores børn, er det besynderligt at ensomhed overhovedet kunne være en følelse der fyldte.
Følelsen af at være så alene, at jeg næsten var ved at opgive alt det jeg elskede allermest, da jeg stod overfor vanskelige møder med skole, fritidscenter og kommune, pga. en diagnose i familien.
Familier kan være så pressede at de vælger at flytte fra hinanden, bare for at få fred, selvom de stadig elsker hinanden. De har kørt på “overlevelse” alt for længe. Glemt sig selv. Glemt hinanden. Glemt at leve.
Derfor laver jeg en gruppe for alle der føler sig ensomme i livet – på den ene eller anden måde, og mærker hvordan ensomheden ind i mellem kan være en dæmper for livsglæden.
Jeg tilbyder et fællesskab hvor alt er velkomment og intet er forkert. Du vil få et fælleskab med empatiske møder, så ensomheden langsomt kan slippe taget i din krop, og du igen kan stå stærk som dig – med alt hvad det indebærer.
Meld din ind i fælleskabet på min Facebookside her
Få nyheder og tips om familierådgivning direkte i din indbakke. Du har mulighed for at få 30 minutters rådgivning uden beregning, når du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev.
Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.