Mind Journey
  • Familierådgivning
  • Inspiration til hverdagen
  • 5 gode råd
  • Uddannelse
  • Fællesskab
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Om mig
  • Kontakt mig
  • Tilmeld nyhedsbrev

Mind Journey

  • Familierådgivning
  • Inspiration til hverdagen
  • 5 gode råd
  • Uddannelse
  • Fællesskab
  • Tilmeld nyhedsbrev
Inspiration til hverdagen

Børn gør som vi gør, og ikke som vi siger

16. juli 2018
Børn gør som vi gør, og ikke som vi siger

Familieferie

”Jeg keeeeder mig” sagde teenageren. Alt strittede inde i mig, for nu havde vi endelig ferie, som vi have glædet os til så længe. Vi har knoklet og sparret, så en ferie på 3 uger kunne lade sig gøre. Hvad bilder teenageren sig ind, at give udtryk for hun keder sig!?

Her er det vigtigt at møde hende ligeværdigt, og se hende med de følelser og behov hun har.

Jamen hvordan?
Tænk på hvordan du ville reagere, hvis det var et voksent menneske du stod overfor. Her ville du formentlig aldrig svare nedladende. Hold fast i dig selv, og træk vejret dybt et par gange. Det giver dig en tænkepause, så du ikke kommer til at reagere ud fra gamle mønstre, der sidder på din rygrad fra barndommen.

Mærk efter hvordan du selv har det, og giv udtryk for det, uden at gøre hendes følelser forkerte. Det kunne fx lyde sådan:

”Ok, du keder dig?”, sagt i en rolig og nysgerrig tone.

Så enkelt kan det gøres. Det er faktisk ok at hun keder sig, for det har i virkeligheden ikke noget med dig at gøre, og du skal ikke fikse det. Mød hende i følelsen med nysgerrighed. Det der sker, er at hun med lidt held åbner mere op, og fortæller mere om hendes følelser, og hvordan hun har det. Hvis man definerer hende eller gør hende forkert i at have en følelse, så lukker du muligheden for at få et indblik i din teenagers følelsesunivers.

Der kan sagtens ligge alt muligt andet til grund for hendes udtryk om kedsomhed. Og hvis du er rigtig heldig, vil i få en god snak om veninder, kærester eller andre svære relationer i hendes liv lige nu. Se det som en indbydelse til at lære din teenager bedre at kende.

Og så tænker du måske, ”hvad med mine følelser, skal der ikke være plads til dem?”. Jo, selvfølgelig skal der være plads til dem – og dig! På den måde lærer du også dine børn og teenagere at de er vigtige. De gør som vi gør, og ikke som vi siger. Så den måde du passer på dig selv, kopierer børnene og tager med sig ind i voksenlivet.

Jeg har i mange år tænkt på mig selv til sidst, hvis jeg overhovedet nåede dertil. Mange vil sige at det er en god egenskab, men det har også store omkostninger. Faktisk har jeg opdaget at hvis jeg tænker på mig selv, og sørger for at få fyldt mig selv op med glæde, ved fx at gå til gospel en gang om ugen, så får jeg endnu større overskud til familien. Men det har været noget jeg skulle lære i mit voksenliv, da jeg aldrig fik det lært som barn.

Så hvis svaret på ”Ok, du keder dig?” bliver et kort ”JA”, så tag en kort pause og kig nærværende på hende, og vent på om det måske kommer mere. Hvis der bare er stilhed, kan du måske sige lidt om hvordan du har det. Så længe der er overensstemmelse mellem din inderside og yderside, så du er autentisk og troværdig. Det vil gøre hende tryg, så hun tør åbne lidt mere op. Hold dig for alt i verden på din egen banehalvdel. En teenager vil med det samme fornemme, hvis du har en agenda eller en skjult dagsorden, og det lukker jeres dialog ned med det samme.

Du kunne fx starte med at sige, ”Vil du høre hvad jeg tænker?”. Hvis hun siger ja til det, er i allerede langt i jeres dialog. Men husk at lave nogle gode lange pauser, så der bliver plads til refleksion. Du kan evt. slutte af med at sige, ”Hvad tænker du om det?”. Når hun så taler – LYT! Hvis du afbryder, lukker du hurtigt dialogen ned.

En god start på ferien
Det er en god idé at forventningsafstemme allerede inden ferien bliver bestilt. Hold et familie-ferie-møde, så alle kan komme med ønsker, og alle bliver hørt. Det kan lyde lidt firkantet, men processen er god, så alle får hørt hvad de andre i familien har af forventninger til den forstående ferie. Det er ikke sikkert at alle ønsker kan blive indfriet, men det bliver et samarbejde om at alle bliver tilgodeset og mødt, i deres ønsker og forventninger.

Mit ønske for vores ferie var at vi skulle være sammen og hygge os som familie. Men med en teenager ombord, kan det ikke lade sige gøre hele tiden. Hun har brug for at trække sig, og være sig selv ind i mellem, for at hun kan få en god ferie. Med den forståelse for hinanden, undgår vi sammenstød og kollapsede drømme.

Forventninger
Hvad er hendes forventninger og hvad er mine? Få talt om jeres fælles forventninger og få en endnu bedre ferie med din familie. Der er ikke to familier der en ens, så der findes ikke en færdig opskrift på hvad der er rigtigt eller forkert. Prøv jer frem. Indkald til møde og giv hinanden den taletid der skal til, så alle går fra mødet med en følelse af at være blevet hørt og set.

God ferie 🙂

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder og tips om familierådgivning direkte i din indbakke. Du har mulighed for at få 30 minutters rådgivning uden beregning, når du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

0 kommentar
0
Facebook Twitter Google + Pinterest
Tidligere indlæg
5 gode råd til parforholdet
Næste indlæg
Det vi kaster lys på vokser

Andre interessante indlæg

Hvad vil du?

Et los bagi

Det vi kaster lys på vokser

Det er som der er, og det bliver...

Skriv et svar Slet svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen

Velkommen

Familie- og relationsrådgiver Bettina Nilsson faciliterer sunde samspil mellem voksne og deres børn. Udvikling og trivsel sammen, og hver for sig.

Følg med

Facebook Instagram Bloglovin

Populære indlæg

  • 5 gode råd til at komme i kontakt med dig selv

    25. maj 2018
  • Blackbird Institute og Family Lab

    28. maj 2018
  • Det vi kaster lys på vokser

    7. september 2018

Instagram @mindjourneydk

No images found!
Try some other hashtag or username
  • Facebook
  • Instagram
  • Bloglovin

@ 2018 Mind Journey.

Hjemmesiden bruger cookies til at tilpasse mit indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere trafik. Der deles også oplysninger om din brug af vores website med partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du samtykker til brugen af cookies, hvis du fortsætter med at anvende min hjemmeside. Læs mere