1. Selvindsigt
Kend din historie, mønstre og overlevelsesstrategier. Udtryk dig direkte – hvad har du brug for fra din partner? Du kan kun selv gå tilbage i din historie og heale de sår du har fra barndommen.
2. Egen kærlighed
Tag altid ansvar for dig selv. Hvis der er noget i dig du fordømmer, så start der. Hver gang du ”mangler noget” fra din partner, så kig på om du er i stand til at give dig selv det. Hvis du udstråler at ”du har styr på det”, så hjælper ingen dig. Ligegyldigt hvilke ord der kommer ud af din mund.
Et hvert kærlighedsforhold til andre, må altid starte med kærlighed til dig selv. Så hvis du har ukærlige eller destruktive relationer i dit liv, så kig på hvad det handler om i dig selv. Træk ansvaret hjem til dig selv.
3. Nærvær
For at kunne være nærværende med andre, må man også være nærværende med sig selv. Sæt det i system for at være sikker på at det bliver gjort i den fortravlede hverdag.
Måske kan du få tid bare 2 min. i løbet af dagen – luk øjnene og træk vejret, og hvis du kan gøre det 2-3 gange i løbet af dagen, er du kommet tættere på dig selv. Giv dig selv kærlighed og vær taknemlig.
4. Værdier
Mange mennesker kender ikke deres egne værdier. De lever måske efter værdier de har set og oplevet i sit barndomshjem, eller har set andre steder. De er slet ikke klar over hvad der egentlig er vigtigt for dem.
Spørg dig selv hvad essensen af det, som virkelig er vigtigt for dig i dit liv. Hvad er dine top 3 værdier? Spørg nu din partner om hans/hendes top 3 værdisæt. Sæt jer ned sammen og kig på hvordan jeres værdier ser ud hos hinanden. Hvor føler vi det samme og hvor er vi forskellige.
Mine værdier er fx personlig udvikling, glæde og kærlighed. Gå på opdagelse i det sammen. Snak også om, hvad det så betyder i praksis, i forhold til hinanden, børnene og arbejdslivet.
5. Kommunikation
Det der ofte går galt i et parforhold er ofte kommunikationen. Her er det vigtigt at kigge på de mønstre du har med fra din barndom. Sig det du mener, med et personligt sprog!
Sig fx; ”Jeg kan rigtig godt tænke mig at…”. Hold dig på din egen banehalvdel og fortæl om hvordan du selv har det. Hvis du siger ”Du er…” eller ”det her er virkeligheden” vil din partner højst sandsynligt gå til modangreb, eller stikke af fra samtalen.
Når du bliver på egen banehalvdel, er det du siger sandheden. ”Det er sådan det føles for mig, og det har jeg brug for du lytter til og forholder dig til.” Tag ansvar for dig selv, dine ja’er og nej’er. Prøv at undgå modangreb. Hør hvad der bliver sagt, for når man går i forsvar, høre man ikke den andens budskab.
Kommuniker med kærlighed. Det er også når du siger ’nej tak’, eller ’det bryder jeg mig ikke om’. Hold din opmærksomhed på, om du er ledt af kærlighed i din kommunikation.
Få nyheder og tips om familierådgivning direkte i din indbakke. Du har mulighed for at få 30 minutters rådgivning uden beregning, når du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev.
Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.